Mød vores team

Vi er et team på fire erfarne dyrlæger, der arbejder med kvæg, små drøvtyggere, fjerkræ, vildtopdræt og hobbygrise på hele Fyn og i Trekantsområdet. Størstedelen af vores arbejde består af sundhedsrådgivning i malkekvægsbesætninger, hvor vi samarbejder tæt med landmænd i hele regionen om forebyggelse, management og høj produktionssikkerhed.

Derudover servicerer vi en bred vifte af mindre og blandede dyrehold. Her lægger vi vægt på god dialog, praktiske løsninger og behand¬ling af enkeltdyr, så både dyr og ejer får en tryg og overskuelig oplevelse.

Med solid erfaring, eget laboratorium og opdateret viden tilbyder vi både sundhedsrådgivning, forebyggelse, diagnostik og akut hjælp. Vores mål er at bidrage til sunde dyr, velfungerende besætninger og en stabil drift – uanset om opgaven er stor eller lille.

Vi prioriterer tilgængelighed og nærvær, og vi er altid klar til at hjælpe, når du har brug for os – året rundt.

Mød dyrlægerne bag Vestfyns Dyrlæger – klik på "Læs mere" og lær os bedre at kende.

Christian Høj

Christian Høj

Fagdyrlæge i kvæg, medejer

  1. Læs mere

    Uddannet dyrlæge i 1998. Kvægfagdyrlæge siden 2015.

    Jeg arbejder primært med sundhedsrådgivning i kvægbesætninger og har særligt fokus på helhedsorienteret rådgivning, hvor management, fodring og daglig drift tænkes sammen. Mine interesseområder omfatter kalve og ungdyr, fodringsrelaterede problemstillinger – gerne i samspil med fodringsrådgiver – obduktioner/patologi, dataanalyse og hvad der ellers kan forekomme af akutte opgaver. Derudover arbejder jeg også med rådgivning og behandling af vildtopdræt og fjerkræ.

    Jeg prioriterer løbende faglig udvikling og deltager jævnligt i kurser, kongresser og ERFA-grupper både i Danmark og i udlandet for at holde mig opdateret med ny viden og erfaringer fra branchen.

    Jeg er opvokset på en kvæggård på Als og har både været soldat og landbrugsmedhjælper, inden jeg begyndte på dyrlægestudiet. Privat er jeg gift og far til to børn, og vi har to hunde. I fritiden spiller jeg fodbold, går på jagt, kitesurfer og står på ski.

    CV:

    • 1998 Kandidat ved KVL
    • 1998 Assistent ved Kolind Dyrlægerne, Djursland
    • 2001 Assistent ved Vestfyns Dyrlæger A/S
    • 2004- Medejer af Vestfyns Dyrlæger A/S
Theun van der Veen

Theun van der Veen

Dyrlæge, medejer

  1. Læs mere

    Uddannet dyrlæge fra 2011.

    Jeg arbejder primært med sundhedsrådgivning i malkekvægsbesætninger og akutbesøg, hvor jeg lægger vægt på faglighed, overblik og praktiske løsninger. Mine centrale interesseområder er yversundhed, klovsundhed, reproduktion, dataanalyse og helhedsorienteret rådgivning. Derudover arbejder jeg også med rådgivning og behandling af får og geder.

    For mig er god rådgivning at kunne udpege de tiltag, der reelt gør en forskel – både for dyrenes sundhed og for den daglige drift. Jeg har en særlig interesse for yversundhed og har gennem efteruddannelse, kurser og internationale konferencer specialiseret mig inden for området. Jeg rådgiver også om yversundhed i besætninger, der er tilknyttet andre praksisser rundt i landet.

    Jeg er opvokset på en kvæggård, og privat er jeg gift og far til fire børn. I fritiden cykler jeg og bruger mest mulig tid sammen med familien.

    CV:

    • 2011: Kandidat ved KVL
    • 2011: Assistent ved Vestfyns Dyrlæger A/S
    • 2015: Medejer af Vestfyns Dyrlæger A/S
Dorte Murmann Clausen

Dorte Murmann Clausen

Dyrlæge

  1. Læs mere

    Uddannet dyrlæge i 2011.

    Jeg arbejder primært med kvæg, hvor jeg både kører til akutbesøg og sundhedsrådgivning i malkekvægsbesætninger. Derudover tilser jeg jævnligt får, geder og hobbygrise.

    Mine interesseområder er dyrevelfærd, helhedsorienteret sundhedsrådgivning og yversundhed, herunder laboratoriearbejdet, hvor der dyrkes mastitisbakterier.

    Jeg bor i Ronæs sammen med Niels Ulrik, vores to drenge og familiens to hunde. Niels Ulrik driver malkekvægsbedriften Juulsgaard med 425 jerseykøer, hvor jeg også hjælper til i det daglige.

    I min fritid ror jeg kajak og træner vores jagthunde.

    CV:

    • 2011: Kandidat ved KVL
    • 2012: Assistent ved Vestfyns Dyrlæger A/S
Kristoffer Sig Helms

Kristoffer Sig Helms

Dyrlæge

  1. Læs mere

    Jeg arbejder med sundhedsrådgivning i kvægbesætninger og akutbesøg. Derudover har jeg stor erfaring med bedøvelse af dyr med bedøvelsesgevær. Mine særlige interesseområder er sundhedsrådgivning, yversundhed og reproduktion. Jeg er opvokset på en kvæggård i Barløse på Fyn

Bogholder Hanne Jensen

Bogholder Hanne Hesseldal Hansen

Administration

  1. hj@vestfyns-dyrlaeger.dk
  2. Læs mere

    Hanne er vores bogholder og har været ansat siden 2005 hos Vestfyns Dyrlæger.

    Hanne er til dagligt at træffe på telefonen mandag til torsdag fra kl. 08:00 - 13:00.

    Du kan også sende en mail til hende på hj@vestfyns-dyrlaeger.dk