Værd at vide
Det er ikke ualmindeligt, at man som ejer er nervøs, når ens kæledyr skal indlægges og måske opereres. Derfor forsøger vi, at gøre meget ud af, at informere om hvad der skal ske under hele forløbet.
Ofte står man som ejer og får en masse oplysninger, som man ikke helt får fat i p.g.a. ens egen nervøsitet o.lign. Derfor må man som ejer endelig stille spørgsmål - og man er altid velkommen til at ringe, hvis man bliver i tvivl om noget senere.
Når kæledyr skal indlægges til operation hos Vestfyns Dyrlæger, er der flere ting som gør sig gældende uanset hvilken operation det drejer sig om.
- Patienten skal som udgangspunkt afleveres om morgenen og kommer hjem igen samme dag. Vi aftaler enten et tidspunkt med ejer, eller vi ringer så snart dyret er frisk nok til at komme hjem.
- Patienten skal komme fastende (gælder ikke gnavere). Dvs. INGEN morgenmad! Der må gives aftensmad dagen før, som dog skal tages fra ved midnat, hvis der ikke er spist op. patienten skal have adgang til vand hele tiden.
- Inden narkosen undersøges patienten for at vurdere hjerte- og lungefunktion.
- Hvis patienten er aldrende, svækket eller dyrlægen finder anden grund til det, tilbydes ejer, at vi tager en blodprøve før narkosen. Denne prøve kan afsløre om de indre organer o.lign. har nedsat funktion, som der derfor skal tages højde for under indgrebet.
- Patienten får tilført ilt under operationen.
- Patienten bliver koblet på vores overvågningsudstyr. Herfra kan vi kontrollere puls, hjertefrekvens, vejrtrækning, blodtryk, temperatur, kulilteindhold osv.
Hvis du skal have dit kæledyr med til udlandet - også selvom det bare er et smut over grænsen - så er det meget vigtigt, at være opmærksom på det pågældende lands indførselsregler, samt at have dokumenter og vaccinationer i orden.
Følgende generelle regler skal være opfyldt:
- Dyret skal have et læsbar ID-mærke (chip eller tatovering). Fra 1. juli 2011 er kun chipmærkning godkendt ved nyregistreringer. Dyr mærket med øre / lyske-tatovering før 1. juli 2011 kan stadig foretage udenlandsrejser uden at skulle foretage ændringer.
- Der skal medfølge et kæledyrspas. Dette udstedes og udfyldes løbende hos dyrlægen.
- Dyret skal have en gyldig rabiesvaccination. Denne er som udgangspunkt gyldig 21 dage efter indgivelse og gyldig 3 år frem.
- Obs: vær opmærksom på, at svenskerne kun accepterer dyr, som tidligst er vaccineret mod rabies, når de er 3 måneder gamle. Man kan altså først medbringe sine kæledyr til Sverige når de er 4 måneder gamle. Drejer det sig om køb/salg af hvalpe/killinger, skal der søges om dispensation hos de svenske myndigheder. Se Jordbruksverkets hjemmeside
Vær opmærksom på at reglerne for indførsel til andre lande kan ændre sig, tjek altid på Fødevarestyrelsens hjemmeside i god tid inden afrejse: www.foedevarestyrelsen.dk
Fra 1. januar 2012 ændres reglerne for indrejse med kæledyr til Storbritannien og Sverige.
Det er fra denne dato ikke længere nødvendigt med en blodprøve 120 dage efter rabiesvaccinationen, dog gælder reglerne om ormekur før indrejse stadig for følgende lande:
Irland, Malta, Storbritannien og Nordirland (UK) og Finland
Dyret skal være behandlet med mod "Rævens bændelorm" ikke mere end 120 timer (5 dage) og ikke mindre end 24 timer (1 dag) før ankomsten til landet.
Reglerne til Norge ændres også: Der er ikke længere krav om blodprøve, men reglerne om ormekur minimum 10 dage før afrejse fastholdes. Ormekuren skal gives af en dyrlæge, da det skal noteres med underskift i kæledyrets pas. Behandlingen skal gentages af en dyrlæge i løbet af de første 7 dage efter indførsel til Norge.
Vær opmærksom på at reglerne for rejse til Bornhom også ændres:
Hunde der skal til Bornholm skal fra d 1/1-2012 opfylde kravene om indrejse til Sverige. Dvs gyldig ID-mærkning, pas samt gyldig rabiesvaccination. Se ovenstående generelle regler for rejse med hund og kat.
Rekvisitioner til DKK
Hvis din hund skal have foretaget røntgenundersøgelser eller andre helbredsundersøgelser, som skal registreres i Dansk Kennel Klub, så er det vigtigt, at du køber og medbringer den rigtige rekvisition.
Rekvisitionerne findes på Internettet, på www.hundeweb.dk
Du skal logge ind med dit brugernavn og password – er det første gang, skal du først oprettes, hav da dit DKK medlems-nr. klar.
- Vælg den ønskede dato og hund.
- Vælg derefter den ønskede rekvisitionstype.
- Vælg den ønskede dyreklinik samt dyrlæge.
- Tryk bestil skema og derefter skal du betale med Dankort el.lign.
- Rekvisitionen bliver herefter sendt til den oplyste e-mail.
-
Udskriv rekvisitionen og medbring den til din dyrlæge.
Kønsmodenhed, parring og hvalpe
Tæven bliver kønsmoden og starter med løbetid i 6-8 mdrs. alderen – små racer tidligere end store. Derefter vil hun komme i løbetid ca. to gange årligt af ca. tre ugers varighed. Nogle tæver bløder meget, andre ”snyder” sine ejere ved at vise meget få tegn på løbetid. Derfor er det altid en god idé, at notere i kalenderen hvornår hun sidst var i løbetid, så man bedre kan regne forløbene ud.
Vær meget opmærksom på om løbetiden trækker ud. Hvis tæven begynder at få mælk i dievorterne, forbliver hævet omkring kønsåbningen og/eller begynder på redebygning og anden ændret adfærd, så kan det være tegn på falsk drægtighed. Denne tilstand skyldes en hormonel ubalance og skal behandles medicinsk.
Er tæven ofte udsat for falsk drægtighed, anbefaler vi sterilisation, da gentagne tilfælde kan resultere i livmoderbetændelse.
Livmoderbetændelse ses ofte i forbindelse med endt løbetid. Tit er der øget ildelugtende udflåd fra skeden, tæven har feber og er utrivelig med manglende ædelyst. Behandlingen er forskellig alt efter hvor svær betændelsen er: nogle kan klares medicinsk, men de fleste tilfælde kræver en operation med fjernelse af livmoderen.
Hanhunden bliver ligeledes kønsmoden i 6-9 mdrs. alderen – små racer tidligere end store.
Parringstidspunkt:
De fleste tæver får ægløsning 10-14 dage efter løbetidens start - altså knap 2 uger efter at tæven starter med at bløde. Dette gælder dog ikke alle tæver!
Ved at måle blodets indhold af hormonet progesteron, kan man fastlægge ægløsningstidspunktet meget nøjagtigt. Det anbefales at starte blodprøvningen ca. 7-8 dage efter tævens første dag med blodtilblandet udflåd fra skeden (= start på forbrunst). Man skal påregne at gentage blodprøvetagningen et par gange med 1-2 dages mellemrum.
Drægtighed:
Drægtigheden varer ca. 63 dage. Det kan være svært at sige mere nøjagtigt, da tæven ofte er blevet parret flere gange.
Er man i tvivl om hvorvidt ens tæve er drægtig, kan dette diagnosticeres på flere måder:
- vha. ultralydsundersøgelse ca. 21 dage efter parring.
- vha. røntgen 49 dage efter parring.
- vha. blodprøve 25-30 dage efter parring.
Da tæven skal bruge meget energi på at producere næring til fostrene, er det vigtigt at hun får et højenergi-foder (evt. hvalpefoder) i den sidste 1/3 del af drægtigheden. Efter fødslen skal hun fortsætte på foderet, da hun nu skal producere meget modermælk. Først når hvalpene selv begynder at tage fast føde, kan man begynde at sætte hende tilbage på hendes sædvanlige foder.
Vi anbefaler, at tæven får ormekur i den sidste tredjedel af drægtigheden (efter ca. 39 dage).
Inden for de første 25 dage af drægtigheden kan en abort fremprovokeres medicinsk. Der skal gives 2 injektioner med 24 timers interval. Vi anbefaler at vente med første injektion til ca. en uge efter den uønskede parring. Dette skyldes at hanhundens sædceller kan overleve i op til 5 dage i tævens skede.
Før fødslen ses let slimet vaginalflåd (grønt fostervand er helt normalt hos hunde) og tævens temperatur falder en grad det sidste døgn – ofte til under 37,5 °C (normal 37,5 - 39°C). Tag gerne tævens temperatur nogle dage før forventet fødsel, så kender I hendes normaltemperatur og ved derfor bedre, hvornår den så er faldet den ”magiske” grad.
Fra den første hvalp er født, kan der gå alt fra få minutter til halve timer imellem hver.
Tag tæven i snor og løb småture med hende, hvis fødslen er lidt sløv – dette kan sætte lidt gang i veerne.
Går der mere end fire timer, bør dyrlægen kontaktes - vefremkaldende og livmodersammentrækkende medicin samt kalktilskud kan være nødvendigt. Hele fødslen må max vare 24 timer. Et kejsersnit er klart at foretrække frem for at lade fødslen ende fatalt for tæven og hvalpene.
Ved tvivlstilfælde skal man aldrig tøve med at ringe til dyrlægen!
Tæven klarer oftest hele forløbet selv. Hun fjerner fosterhinderne, bider navlestrengen over og spiser moderkagerne. Op til 6 uger efter fødslen kan der observeres brunligt flåd fra tæven, dette er også helt normalt.
Hvalpe:
Hvalpens navlestreng tørrer ind efter 1-3 dage. Hvis tæven ikke producerer nok modermælk, skal hvalpene fodres med mælkeerstatning 6-8 gange i døgnet.
Øjnene åbnes 9-12 dage efter fødslen, øregangen efter 14 dage.
Tævens mælkeproduktion nedsættes efter ca. 5 uger og hvalpenes føde kan her suppleres med opblødt hvalpefoder. De fravænnes helt i 7-8 ugers alderen.
Man kan med fordel give hvalpene en ormekur af to omgange gange i 2-8 ugers alderen. Der skal gå min. 3 uger imellem hver kur.
Tænderne skiftes løbende fra 3-6 mdrs. alderen (28 mælketænder bliver til 42 blivende tænder). Det er vigtigt at holde øje med, at alle tænder bliver skiftet. Hvis en mælketand bliver siddende, efter at den blivende er kommet helt eller delvist frem, skal mælketanden fjernes i narkose for at undgå skæv tandstilling.
Socialisering er MEGET vigtig i hele hvalpeperioden. De bedste og mest afbalancerede hunde kommer fra hjem, hvor socialisering har været prioriteret højt. Dette gælder alt fra lyde (torden, skud, barnegråd, toge, biler, radio osv.) til at hilse og møde så mange fremmede væsner som muligt (folk med skæg/briller/kørestol, store, små, børn, katte, fugle osv. osv.).
Hundehvalpe er tidligst klar til at forlade deres mor, og komme ud til nye hjem, når de er 8 uger gamle.
Vi anbefaler en basisvaccination i 8-12 ugers alderen og igen 4 uger senere. Derefter en gang årligt.
ID-mærkning skal foretages inden hvalpen fylder 8 uger. (øre-, lysketatovering eller chipmærkning).
Det er dog værd at bemærke, at reglerne for ind- og udrejse til Danmark har ændret sig: Fra juli 2011 er det kun chipmærkning, som er gyldig på nyregistrerede hunde, såfremt man ønsker at rejse med dem.
Vi anbefaler ligeledes, at man altid fodrer hvalpen med et kvalitetsfuldfoder beregnet til hvalpe af den pågældende størrelse. Dette bør man fortsætte med indtil 12 mdrs. alderen – og husk: hellere en for tynd hvalp end en for tyk!!! Dette kan nemlig have betydning for senere udvikling af hofte- og albueledsdysplasi.
Kønsmodenhed, parring og killinger: Hunkatten kan komme i løbetid og blive drægtig ca. fra 6-mdrs. alderen. Hun kan steriliseres fra 4 mdrs. alderen, men vi anbefaler fra 5-6 mdrs. alderen, da hun så er blevet det større, der muliggør en bedre øretatovering – hvis dette ønskes.
Det er muligt at få p-piller til hunkatten, men da der er forbundet rigtig mange bivirkninger med det – anbefaler vi det ikke (livmoderbetændelse, brystkræft).
Hankatten bliver kønsmoden og begynder at strejfe og formere sig fra 7-8 mdrs. alderen. Han kan med fordel kastreres fra 5-6 mdrs. alderen, da man herved undgår strejferi, strinteri og de slagsmål som ofte er forbundet med den intakte hankats territorial-adfærd.
Parringstidspunkt: Hunkatte kan komme i løbetid hele året rundt. Det er hankatten, der stimulerer hunkatten til at blive parringsvillig. De fleste hunkatte får ægløsning 2 dage efter løbetidens start. Er hunkatten på p-piller, bør man vente til 2. løbetid efter pillers ophør, for at sikre sunde killinger.
Drægtighed: Drægtigheden varer ca. 63 dage med afvigelser på 2-3 dage. De første tegn på drægtighed ses omkring 3 uger efter parring: fremtrædende og rosafarvede brystvorter. Ca. 5 uger ned i forløbet, vil dyrlægen kunne føle sig frem til, om der er killinger.
Da hunkatten skal bruge meget energi på at producere næring til fostrene, der det vigtigt at hun fodres med et højenergifoder (evt. killingefoder) fra drægtighedens start og frem til, at killingerne ikke længere dier hos hende.
Ormekur kan gives til moderen i den sidste 1/3 dele af drægtigheden.
Hvis hunkatten uønsket er blevet drægtig, findes der desværre ingen medicinske løsninger. Man kan vælge at sterilisere hunkatten, hvorved fostrene bliver fjernet og aflivet - eller man kan vælge at lade hunkatten gennemføre drægtigheden og videreformidle killingerne til nye hjem, når de er blevet 12 uger gamle.
Fødsel: Før fødslen ses let slimet vaginalflåd og hunkattens temperatur falder 1 grad det sidste døgn – ofte til ca. 37,5 (normal 38-39 grader). Fra veerne starter, kan der gå fra et par timer til et døgn, inden fødslen går i gang. Fra fostervandsafgang til fødsel kan der gå fra 5-10 min til et par timer.
Selve fødslen må max vare 6 timer og max 1 time mellem hver killing. Ved længere tid skal dyrlægen kontaktes. Vær sikker på at alle moderkagerne kommer med ud, fastsiddende moderkager kan forårsage betændelse. Det er normalt, at hunkatten spiser moderkagerne. De første 3 uger efter fødslen, er det normalt, at der forekommer lidt udflåd/blødning fra skeden – dette sker i forbindelse med, at livmoderen trækker sig sammen.
Dyrlægen skal kontaktes hvis:
- Drægtigheden varer længere end 63-65 dage fra parringen.
- Fødslen ikke er gået i gang efter, at hunkattens temperatur er faldet til ca. 37,5.
- Hunkatten har vedvarende kraftige veer i mere end 1 time – uden fødsel.
- Hunkatten har svage veer eller lav fødselsaktivitet i 2-4 timer, som ikke resulterer i fødsel.
- Der er ildelugtende og/eller betændt udflåd fra skeden.
- Hunkatten bliver nedstemt, svag eller viser tegn på feber.
Når min hund eller kat bliver senior Til top
Hvornår er min hund/kat senior?
Mange af vores hunde og katte lever længere i dag og gennemlever derfor en del år som seniorer. Store hunderacer regnes ofte som senior allerede fra 5-6 års alderen, mens de mindste racer og kattene først betegnes som senior ved 8-10 års alderen. Den øgede levealder skyldes, at vi generelt er blevet mere opmærksomme på vores dyrs behov i forhold til fodring, motion og mental aktivering, men også at behandlingsmulighederne ved sygdom er blevet bedre.
Hvad sker der når min hund/kat ældes?
Hvilke aldersrelaterede sygdomme kan min seniorhund og kat udvikle?
Tandproblemer: Hunde og katte i alle aldre har risiko for at udvikle tandsten og tandkødsbetændelse. Jo ældre hunden bliver, desto større er risikoen for at disse tilstande ubehandlet kan resultere i mere alvorlige følgesygdomme som tab af tænder, tandrodsbetændelse, tandbylder og spredning af infektion til organer som hjerte og nyrer. Symptomer på tandlidelser kan bl.a. være dårlig ånde og besvær med at tygge. Tandlidelser kan forebygges via fodring med tanddiæt, daglig tandbørstning, jævnlige tandkontroller og tandrens.
Gigt: Med alderen slides leddene samtidig med, at kvaliteten af ledbrusk og ledvæske forringes. Dette øger risikoen for gigtforandringer i leddene. Hunden/katten udviser muskelstivhed, halthed og evt. lammelser samt manglende lyst til motion og til at springe op. Hunde og katte med gigt kan hjælpes på mange måder afhængig af graden af symptomerne. Hos nogle hunde og katte er det tilstrækkeligt at ændre kostens sammensætning og/eller tildele specifikke kosttilskud som f.eks. omega 3 og 6 fedtsyrer og glycosaminer. Andre hunde og katte har behov for gigtmedicin eller guldakupunktur. Vigtigt for livskvaliteten hos en hund eller kat med gigt er, at de opretholder en normalvægt og får regelmæssig motion.
Overvægt: Senior hunde og katte kan have tendens til overvægt. Overvægt øger risikoen for sukkersyge, kredsløbslidelser, gigt o.a. Seniorfoder forebygger overvægt via et reduceret kalorieindhold og et øget fiberindhold.
Hormonelle lidelser: Hos seniorhunden og katten øges risikoen for forstyrrelser i hormonbalancen. Skjoldbruskkirtlens evne til at danne hormoner kan øges eller mindskes, hvilket resulterer i hhv. for højt eller for lavt stofskifte. Hormonproduktionen i binyrerne kan også forstyrres og sygdomme som Cushings syndrom og Addisons syndrom kan udvikles. Nedsat funktion af bugspytkirtlen kan resultere i sukkersyge. Ubalance i produktion af kønshormoner kan hos tæver og hunkatte resultere i livmoderbetændelse og brystkræft og hos hanhunden i forstørret blærehalskirtel. Symptomer på hormonelle lidelser kan være mange bl.a. vægttab, øget drikkelyst, øget urineringsbehov, stort bugomfang, fedtet pels, træthed og rastløshed. Medicin, korrekt fodring og evt. operation kan ofte afhjælpe problemerne.
Nyre – og urinvejslidelser: Nyrernes evne til at rense blodet og koncentrere urinen nedsættes med hunden og kattens alder, hvilket kan give symptomer som øget drikkelyst, urenlighed og vægttab. Nyrernes funktion kan undersøges via en blodprøve. Et godt kvalitetsfoder gennem hunden og kattens liv er med til at forebygge nyrelidelser hos det aldrende dyr. Blæremuskulaturen svækkes hos ældre hunde, hvorfor hunden kan have svært ved at holde på urinen. Medicin kan i nogle tilfælde afhjælpe problemet.
Leverlidelser: Leverens evne til at danne antistoffer og rense blodet for affaldsstoffer kan nedsættes efterhånden som hunden eller katten ældes. Symptomerne herpå er mange bl.a. diarre, vægttab og gulsot. Leverens funktion kan undersøges via en blodprøve.
Kredsløbsfunktionen: Hjerte- og kredsløbsfunktionerne svækkes med alderen, hvilket medfører at hjertets evne til at pumpe blodet rundt og lungernes evne til at ilte blodet nedsættes. Samlet set nedsættes konditionen og hunden/katten udvikler ofte symptomer som træthed, pusten og hosten. Hjertelidelser hos ældre hunde og katte kan sjældent helbredes, men livskvaliteten kan forbedres markant med hjertemedicin og specielt foder.
Knuder i huden: Knuder i huden er ikke ualmindelige hos ældre dyr. Knuden undersøges ved, at man med en lille nål udtager nogle celler, som derefter farves og besigtiges under mikroskop. Derved kan man danne sig et overblik over knudens karakter. Eks. på knuder kan være fedtknuder, bylder og kræftknuder
Hvilket foder er bedst til min seniorhund og kat? Det er vigtigt at fodre seniorhunden og katten med et seniorfoder, så der tages hensyn til de forandringer, der sker i kroppen, når dyrene ældes.
Et seniorfoder indeholder:
o En begrænset fedtmængde, så overvægt forebygges.
o Et øget fiberindhold, som gives mæthedsfornemmelse, regulerer fordøjelsen og modvirker forstoppelse.
o Proteiner med en høj fordøjelighed, hvorved mængden af affaldsstoffer mindskes og nyrer og lever skånes.
o Omega-3 og omega-6 fedtsyrer i et rigtigt forhold. Det styrker bl.a. immunforsvaret, hjertet, huden, pelsen og leddene.
o Et begrænset saltindhold, så unødig belastning af hjerte og kredsløb undgås.
o Et afbalanceret vitamin og mineralindhold. E-vitamin hæmmer ældningsprocesserne og styrker immunforsvaret. Ældre hunde får et større behov for zink og et mindre behov for kalk. For meget fosfor i foderet øger risikoen for nyresvigt. For meget fosfor og magnesium øger risikoen for urinvejssten.
o Glucosamin og chondriotinsulfat, som har en gavnlig virkning for ledbrusken og som især er relevant for hunde og katte med gigt.
o L-Carnitin, som letter omsætningen af fedt i organismen.
Den sidste rejse - aflivning Til top
Den svære beslutning:
Døden er en naturlig afslutning på et forhåbentligt godt og langt hunde eller katteliv. Når man vælger at lade sit dyr aflive tages beslutningen ofte efter tunge overvejelser og af hensyn til hunden eller kattens bedste. Beslutningen kan være svær, vi tager os altid tid til at snakke det godt igennem. Mange gange træffes besltuningen i samråd med dyrlægen.
Hvordan foregår en aflivning:
En aflivning kan enten foregå på klinikken eller i hjemmet efter forudbestilt tid. Ejerne vælger selv, om de ønsker at være til stede. Det er en meget personlig sag, hvordan man ønsker at tage afsked med sit kæledyr og dette respekteres fuldt ud.
Hunden eller katten får først en beroligende sprøjte i lår- eller nakkemuskulatur, hvorefter den i løbet af få minutter stille og roligt falder i søvn. Når dyret sover gives en sprøjte i blodet og dyret sover stille ind uden at mærke smerte eller andet ubehag. Lægemidlet sætter først hjertet i stå og efter et par dybe vejrtrækninger ophører åndedrættet også. Dyret undersøges med et stetoskop for at være sikker på, at hjertet er ophørt med at slå.
Der er tale om en meget skånsom metode, som sikrer, at dyret ikke er udsat for unødigt ubehag.
Hvad gør man med det aflivede dyr:
Ejeren vælger selv om hunden eller katten skal med hjem og begraves, eller om den skal kremeres.
Kremeringen foregår med respekt for det enkelte dyr hos et specialiseret smådyrskrematorium.
Der er mulighed for at få dyrets aske hjem i en urne. Her kan man vælge en rå ler urne der er beregnet til at skulle sættes i jorden. Man kan også vælge en glasseret urne, der kan stå fremme. Endvidere kan man tilkøbe at dyrets navn bliver skrevet på den glasserede urne.