Vi kan en hel masse - og vil gerne fortælle om det! |
Klik på et af nedenstående emner for yderligere information.
|
Vi har valgt at sætte god tid af til en sundhedsundersøgelse (20 min), således at undersøgelsen foregår i en rolig og afslappet atmosfære.
Vi anbefaler, at udføre en årlig sundhedsundersøgelse. Man kan i denne forbindelse overveje, om der er behov for at opdatere sygdomsbeskyttelsen mod en række sygdomme ved hjælp af vacciner.
Der kan i sjældne situationer være behov for hyppigere sundhedskontrol, det kan dreje sig om førerhunde for blinde eller hunde/katte, der lider af kroniske sygdomme.
Desuden vil vi, med en række spørgsmål vurdere, om der er behov for yderligere undersøgelser med henblik på kattens/hundens sundhedstilstand.
Hvis der påvises forandringer vil vi komme med et forslag til udredning eller behandling. |
|
Hvalpe / killingundersøgelse Mange opdrættere vælger at lade hvalpene/killingerne undersøge hos os, inden de kommer ud til den nye familie. Langt de fleste hvalpekøbere vælger ligeledes at få hvalpen undersøgt kort tid efter købet. Ved samme lejlighed vil man ofte vælge at få hvalpen/killingen vaccineret samt evt. mikrochippet.
Ved et hvalpe/killing check undersøges mundhule, tænder, øjne, ører, hale, navle, lyske, brystkirtler samt kønsorganer. Lunger og kredsløb undersøges ved hjælp af et stetoskop og ørerne med et otoskop. Desuden undersøges hud/pels for evt. forandringer og / eller parasitter. Lemmer og poter undersøges for ømhed og bevægelighed.
Der undersøges særligt for medfødte fejl og mangler, men den almindelige sundhedstilstand vurderes også. Herved sikres, at hvalpen er uden sygdom eller medfødte fejl inden salget. Opdrætteren bliver sikker på, at hvalpen/killingen har det godt og den nye ejer/ familie sikres, at de ikke kommer ud for uheldige oplevelser og unødige bekymringer.
|
Til top
|
Unghunde / katte -tjek
Vi tilbyder, at indkalde hunden/katten til et ungdyrs check når de er 6-8 mdr.
Ved denne undersøgelse foretages en generel sundhedsundersøgelse. Vi vil dog ved denne undersøgelse fokusere mere på kønsorganer, tænder samt lemmer.
Kæledyret nærmer sig tidspunktet for kønsmodenhed. Det er derfor væsentligt at være godt forberedt på dette. Se afsnittet tidlig sterilisation, kastration samt p-pillechek.
Tandskifte skal være i fuld gang ( ofte næsten overstået). Og det er vigtigt på dette tidspunkt at finde evt. fejl på tandstilling/tandskifte således, at der kan korrigeres, inden der bliver permanent skade på tandstilling.
Ligeledes er det et vigtigt tidspunkt med henblik på knoglevækst samt ledsygdomme. Der findes en række ledsygdomme som kan udvikles hos specielt den unge hund i netop denne periode.
Hvis der påvises forandringer, vil vi komme med et forslag til udredning eller behandling.
|
Til top
|
Seniortjek Vi tilbyder at lave et senior check når hunden/katten er blevet 7 år og opefter.
De fleste hunde og katte bliver heldigvis meget ældre, men der findes en lang række sygdomme hos såvel hund som kat, som der indledes i denne aldersklasse. Hvis disse sygdomme ikke opdages i tide, kan de være livsforkortende eller evt. nedsætte hundens/kattens livskvalitet væsentligt.
Ved denne undersøgelse vil vi udføre en sundhedsundersøgelse, men vi vil være mere fokuseret på sygdomme hos den ældre hund eller kat. Vi vil ofte foreslå, at der samtidigt foretages en urin eller blodundersøgelse.
Formålet med undersøgelsen er at finde tegn på en evt. sygdom så tidligt som muligt. Vi vil oftest kunne tilbyde en bedre behandling for hunden/katten, hvis diagnosen stilles tidligt.
|
Til top
|
Laboratorieundersøgelser
Alle klinikker hos Vestfyns Dyrlæger besidder laboratorieudstyr. Af laboratorieundersøgelser kan nævnes:
- Blodanalyser
- Urinundersøgelser
- Fæcesundersøgelser
- Bakterie og resistensundersøgelser
- Generelle mikroskopundersøgelser
- Celleprøver fra eksempelvis kræftknuder
- Tidspunkt for bedømmelse af parring
- Sædundersøgelser
- Undersøgelser for udvalgte specifikke infektioner f.eks. katteleukæmi, katteaids, parvovirus og giardia.
Vi laver blodanalyser på klinikkerne, hvor vi blandt andet undersøger blodcellerne og forskellige essentielle organer (lever, nyre mm.). Ønskes der specialiserede blodundersøgelser har vi et nyt og supermoderne laboratorie på klinikken i Brenderup, hvorfra vi kan analysere langt de fleste prøver. Fordelen ved dette er, at ejer får svar mens de venter - eller senere samme dag. Er prøverne af endnu mere speciel karakter, samarbejder vi med udvalgte laboratorier i Europa og USA.
I tilfælde hvor en syg og/eller ældre patient skal i narkose, tilbydes der ofte en præanæstetisk blodprøve for at screene essentielle organers funktion, inden at patienten lægges i narkose. Undersøgelsen er med til at sikre patientens sikkerhed under narkosen.

Laboratoriet på Brenderup Dyreklinik |
Til top
|
Ultralydsscanning
Ultralydsscannng er et vigtigt diagnostisk hjælpemiddel hos Vestfyns Dyrlæger.
Vi anvender bl.a. ultralydsscanning rutinemæssigt til:
- Drægtighedsdiagnostik.
- Undersøgelser af livmoderen for bla livmoderbetændelse.
- Diagnostisering af urinvejssygdomme.
- Ultralydsguidede biopsier.
- Undersøgelser af andre bughuleorganer, f.eks. lever og milt.

Scanningsbillede af drægtig tæve. De sorte cirkler er fosterhinder med små hvalpe.
Foto: Brenderup Dyreklinik |
Til top
|
Også røntgenundersøgelser er et meget vigtigt diagnostisk hjælpemiddel hos Vestfyns Dyrlæger.
Med disse undersøgelser, kan mange abnormaliteter diagnostiseres. Vi anvender bl.a. røntgenundersøgelser til:
- Diagnostisering og overblik af knoglefrakturer.
- Undersøgelser for fremmedlegemer.
- Kontrastundersøgelser af mave-tarm kanalen.
- Overblik over bugehuleorganerne.
- Diagnostisering af hjerte-lunge sygdomme.
- HD og AD optagelser til Dansk Kennel Klub (Hofte-. og albueledsdysplasi).
- Undersøgelser af ryg og lænd med henblik på gigt og knoglenydannelser.
- Desuden er dyrlæge Gert Jarn Pedersen certificeret i Penn-Hipp optagelser (Amerikansk udgave af HD-undersøgelse)

Albuer på hund Hofter på hund
Foto: Brenderup Dyreklinik Foto: Brenderup Dyreklinik
Til top
Middelfart Dyreklinik råder over et splinternyt digitalt røntgensystem, der er specielt egnet til optagelse af tænder og mundhule.
Ved at kunne foretage tandrøntgen kan vi samtidig tilbyde den bedste behandling for dyrene, da evt. tandsygdomme kan opdages på et tidligere stadie.
Til top
Kikkertundersøgelse / laparoskopisk sterilisation
Vestfyns Dyrlæger kan tilbyde kikkertundersøgelse af led, bughule, brystkasse, næse, svælg og øre.
Hvis kikkertundersøgelsen påviser en lidelse, der kræver operation, kan vi oftest udføre denne operation under kikkertundersøgelsen.
Det er først inden for de seneste år at denne, minimalt indgribende, operation er taget i brug ved bughule eller brystkasse operationer hos kæledyr.
Fordelene ved kikkertundersøgelse/operation
- Mindre vævsbeskadigelse.
- Langt færre smerter efter operationen og minimal smertebehandling efter operationen.
- Efterlader kun få sting i huden.
- Mindre problemer med såropheling.
- Hunden kan efter få dage løbe frit rundt
Tilbagemeldingen fra ejerne, til de patienter vi har haft til operation, er at deres hunde efter blot 1-2 dage ikke længere er påvirket af narkosen eller operationen.
Operationsteknikken benyttes oftest hos hund i forbindelse med sterilisation af tæver, men kan også benyttes ved operation for kryptorchisme hos hanhunde. Der findes en lang række af andre operationsmuligheder hos hund. Ligeledes er der også som nævnt mulighed for operation i brysthulen. Veterinære undersøgelser af laparoskopisk sterilisation indikerer, at metoden giver mindre stress og smerte og dermed bedre postoperativ ”livskvalitet” sammenlignet med traditionel åben kirurgi. Dette er i overensstemmelse med de humane erfaringer på området.

Dyrlægerne følger operationen på skærmen. Tre små sår er alt hvad der er synligt efter indgrebet.
Foto: GJP, Brenderup Dyreklinik Foto: GJP, Brenderup Dyreklinik |
Til top
|
Korsbåndsoperationer TTA teknik for korsbåndslæsioner.
Vi har på klinikkerne i Brenderup og Erritsø i mange år opereret korsbåndslæsioner hos hund og kat ved at erstatte korsbåndet med et kunstigt korsbånd. Dette fungerer fint hos katte og små hunde, men hos store hunde over 25 kg er resultaterne ikke helt så gode. Der er nu udviklet en ny teknik der går under betegnelsen TTA (Tibial Tuberocity Advancement).
Det er en såkaldt dynamisk operationsteknik, der kan bruges til hunde og katte i alle størrelser. Men rundt omkring i verden bruges den mest til de store hunde. Teknikken er den nyeste og er sammen med TPLO teknikken den mest benyttede teknik på de store dyrehospitaler rundt omkring i verden. Ved de dynamiske metoder ændres anatomien i knæleddet således at korsbåndets funktion overflødiggøres.
Det er en meget kompliceret og langvarig operation, der kræver specialuddannelse samt specialudstyr. Det kan virke som en voldsom operation, idet en knogle i underbenet spaltes og der opereres en titanium klods og plade ind i benet. Men faktum er, at hundene efter operationen får en bedre funktion af benet end ved den traditionelle metode. Desuden udvikles der mindre slidgigt og de kommer sig meget hurtigere efter operationen.
Der er kun få klinikker i Danmark, der kan udføre denne teknik. Vi har siden efteråret 2010 anbefalet denne teknik som den foretrukne til hunde over 25 kg. Prisen for en TTA teknik ligger godt 50 % over prisen for en traditionel korsbåndsoperation.

Røntgenbillede af knæ opereret med TTA teknikken. Noget af TTA-udstyret. Alt er i titanium.
Foto: GJP, Brenderup Dyreklinik Foto: Brenderup Dyreklinik |
Til top
|
CT-scanning Ved en CT-scanning er der mulighed for undersøge områder af kroppen, som der ikke er tilgængelig på andre måder. Undersøgelsen er særlig velegnet ved undersøgelse af hjerne og rygmarv, men kan også bruges ved undersøgelser af led, pandehule samt næse.
Vestfyns Dyrlæger har ikke en CT-scanner, men vi har et meget tæt samarbejde med Århus Dyrehospital. Således kan vi henvise patienter til CT-scanning, og vi får samme dag en beskrivelse af fundet og kan efterfølgende tilrettelægge den bedste behandling.
|
Under opdatering - se kønsmodenhed, fødsel og hvalpe under menuen "Værd at vide".
|
P-piller til kat Vestfyns dyrlæger tilbyder et gratis p-pilletjek første gang, der skal udleveres P-piller.
Herved sikres, at katten er egnet til at modtage behandlingen. Samtidigt gives en grundig information om brugen af p-piller.
Vestfyns dyrlæger vil altid anbefale, at lade katten sterilisere frem for at benytte sig af p-piller. Dette pga hyppige bivirkninger som f.eks. livmoderbetændelse og brystkræft.
|
Til top
|
Kastration af kat Hvis man skal have en kat, der skal leve indendørs eller delvis indendørs, vil det oftest blive nødvendigt at lade katten kastrere. Katten har en naturlig adfærd, der ikke altid passer ind i et moderne familieliv. Hvis ikke katten kastreres, vil den meget ofte begynde at strinte indendøre, når den bliver kønsmoden. Udendørskatten vil også begynde at strejfe og ofte vil den, i forbindelse med territorial-adfærden, også komme i slagsmål med andre katte.
I forbindelse med disse slagsmål kan der komme bylder efter bidsår, og der vil være risiko for at katten smittes af alvorlige sygdomme som FIV (katteaids) eller FeLV (katteleukemi). Disse sygdomme er kroniske og uhelbredelige. Ca 20 % af vores katte, der går frit udendørs, er positive og smittefarlige med hensyn til FeLV. I forbindelse med vores vaccinationsprogram til kat, kan vi tilbyde en effektiv vaccine mod FeLV.
Hvis katten kastreres tidligt, inden kønsmodenhed, vil dens naturlige territorielle adfærd reduceres væsentligt.
Vi kan tilbyde operation fra 8-ugers alderen, men det mest almindelige er i 6-8 mdr´s alderen. Operationen foregår ambulant, hvilket betyder, at katten afleveres om formiddagen og afhentes igen om eftermiddagen. Selve indgrebet foretages i fuld narkose. |
Til top
|
Sterilisation af kat Vestfyns dyrlæger anbefaler at lade katten sterilisere.
Hvis man skal have en hunkat, der skal leve delvis udendørs, vil det oftest blive nødvendigt at lade katten sterilisere. Katten har en naturlig adfærd, der ofte ikke passer ind i et moderne familieliv. Hvis ikke katten steriliseres, vil den i forbindelse med territorial-adfærden også komme i slagsmål med andre katte.
Hunkatten kan føde killinger året rundt. Når katten er ”kattegal”, vil den ofte kunne udvikle sår efter slagsmål med andre katte. I forbindelse med disse slagsmål kan der komme bylder efter bidsår, og der vil være risiko for at katten smittes af alvorlige sygdomme som FIV (katteaids) eller FeLV (katteleukemi). Disse sygdomme er kroniske og uhelbredelige. Ca 20 % af vores katte, der går frit udendørs, er positive og smittefarlige med henblik på FeLV.
I forbindelse med vores vaccinationsprogram til kat, kan vi tilbyde en effektiv vaccine mod FeLV. Hvis katten steriliseres tidligt, inden kønsmodenhed, vil denne naturlige territorielle adfærd reduceres væsentligt. Vi kan tilbyde operation fra 8-ugers alderen, men det mest almindelige er i 6-8 mdr´s alderen. Operationen foregår ambulant, hvilket betyder at katten afleveres om formiddagen og afhentes igen om eftermiddagen.
Indgrebet udføres i fuld narkose. |
Til top
|
Kastration af hund Vi bliver ofte bedt om at kastrere hunde i en tidlig alder. Det er dog meget vigtigt, at ejeren er opmærksom på, at det kan være en operation, der kan få voldsom betydning for hundens adfærd og / eller eksteriør.
Hvis en hund bliver kastreret ,betyder det at hundens testosteron-produktion nedsættes livsvarigt.
Dette har en lang række konsekvenser:
- Hvis hunden er angst/nervøs kan den blive angst aggressiv
- Hvis hunden er meget ung ved kastration kan den blive højere end normalt.
- Hvis hunden er langhåret, kan pelsen blive kedelig samt mat, samtidigt kan pelsen blive mere kraftig end normalt.
- Hunden vil have en tilbøjelighed til at blive overvægtig efter kastration. Ejer skal derfor være indstillet på kostændring hos hunden.
Som det fremgår af ovenstående, skal man gøre sig nogle overvejelser inden en evt. kastration udføres. Det er muligt at starte med en medicinsk kastration på hunden -på den måde vil man kunne vurdere påvirkningen af hundens adfærd. Effekten af denne behandling kommer efter ca 3 uger og holder sig i ca 6 mdr.
Den kirurgiske kastration udføres altid i fuld narkose. |
Til top
Sterilisation af hund
Vi vælger at sterilisere hunden af forskellige årsager. De primære grunde er at undgå livmoderbetændelse, nedsætte risikoen for brystkræft, falsk drægtighed samt uønsket drægtighed.
Vi tilbyder sterilisation ved hjælp af to forskellige metoder. Den "gammeldags", som er åben kirurgi, hvor bughulen åbnes med et mellemstort snit hvor igennem livmoderen fjernes.
En forholdsvis ny metode er "kikkert-metoden", hvor der kun laves ganske små huller i bugen, hvor igennem kikkert og arbejdstænger indføres og på en monitor ses arbejdsgangen hvorved æggestokkene fjernes ved brænding.
Se tillige under kikkertundersøgelse / laparoskopisk sterilisation.
Generelle fordele:
· Ingen risiko for livmoderbetændelse, som er den hyppigst forekomne sygdom hos den ældre tæve.
· Ingen løbetid og derved ingen hormonelle påvirkninger af tæven.
· Ingen falsk drægtighed, som er en meget hormonel belastet lidelse hos tæven
Ulemper/ricisi:
· Tendens til overvægt. Dette kan dog reguleres med lavere energiindtag og øget motion.
· Hvis hunden er langhåret, kan pelsen blive kedelig samt mat. Samtidig kan pelsen blive mere kraftig end normalt.
Forskning har vist følgende resultater:
· Ved sterilisation inden 1. løbetid er risikoen for brystkirtelkræft 20 gange mindre end hos den intakte tæve.
o Risikoen for inkontinens dobbelt så høj, som hvis man venter med sterilisation til senere.
o Ved tidlig sterilisation bliver tæven ofte op til 20 % højere end normalt.
· Ved sterilisation mellem 1. og 2. løbetid er risikoen for brystkirtelkræft 5 gange mindre end hos den intakte tæve.
o Risikoen for inkontinens er 5 %.
o Ingen vækstpåvirkninger.
· Ved sterilisation efter 2. løbetid er der ingen forskel på risikoen for brystkirtelkræft og risikoen for inkontinens er 5 %.
|
Til top
Hundetræning og adfærdsterapi
Vi har et velfungerende samarbejde med Camilla Fjeldsø, Hundeadfærdsskolen Fyn www.hasf.dk.
Så når vi i dagligdagen støder på hundeejere, som har hunde med adfærds- eller træningsproblemer, så henviser vi trygt til Camilla Fjeldsø.
Udover at være adfærdskonsulent, er Camilla også en dygtig hundetræner og har træningshold for både hvalpe og voksne hunde.
Det er meget vigtigt, at man tidligt bliver opmærksom på hvilke træningsmæssige behov lige præcis din hund har. Ved en korrekt og tidlig træning kan man hindre mange ubehagelige oplevelser.
Dagligdagen skal være sjov for både hund og ejer. |